Quercus Rubra

Canadisk Rødeg, Rødeg (Quercus rubra), også skrevet Rød-Eg, er et op til 35 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her parker og skove. Det kendes på de store, 15-25 cm lange blade med lang stilk og spidse lapper. Frugtstandens stilk er derimod kort, kun op til 2 cm. Kerneveddet er ikke så holdbart, som hos andre egetræer. Træet bliver omkring 80 år gammel[kilde mangler], modsat stilkeg som normalt kan blive omkring 375 år.

Beskrivelse

Rødeg er et stort, løvfældende træ med en kegleformet til rundagtig vækstformStammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene er vandrette med opadbøjede spidser. Barken er først olivengrøn med gråligt vokslag. Senere bliver den lysebrun, og til sidst er den grå med smalle furer. Knopperne er spredte, rødbrune og ægformede, tæt samlede mod endeknoppen.

Bladet er omvendt ægformet med brede, spidse lapper. Oversiden er mørkegrøn og skinnende, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er rød på unge træer. Senere bliver bladene blot brune. Hanrakler og hunblomster ses kort efter løvspring. Rødegens agern sidder i en flad skål, og de modner over 2 år. Frugtstandens stilk er 25-50 mm lang. Agernet spirer villigt.

Rodnettet består af en dybtgående pælerod og nogle tæt forgrenede hovedrødder. Finrødderne ligger lige under overfladen.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 30 x 20 m (50 x 30 cm/år).

 

Placering

 

Rødeg - Wikipedia, den frie encyklopædi

Formand

Mads Peter Lindvig

Vildbjerg Lund
Østergade 36
7480 Vildbjerg

CVR: 37204064
mads@lindvig.eu
Powered by Webnode